Lever du som vinden blæser?

Lever du dit liv som vinden blæser?

Mit tema for min undervisning i denne uge er FORANDRINGENS VINDE. Vi sejler alle på mulighedernes hav, hvor forandringens vinde blæser. Vi kan lade vinden blæse os i tilfældige retninger eller vi kan sætte sejlet og sætte skub i båden i retning mod vores drømme.

Jeg har en intention om, at skrive lidt om mine temaer hver uge, og give lidt stof til eftertanke. Jeg håber du vil læse med og kom endelig med kommentarer, så vi kan lære af hinanden.

Kærlige hilsner

Kiri

Der var engang.....

Dengang jeg var barn sejlede vi meget. Min far elskede at være på vandet og jeg arvede hurtigt hans passion for at være en fri fugl. Vind i håret, ingen planer, bare sejle ud i det blå og lade vinden blæse os lige derhen, hvor vi skulle....

Hvad jeg ikke lige vidste var, at min far havde en plan. Han kiggede på søkort, satte sejlet og havde en kurs. Han vidste godt, hvor vi var på vej hen. Han vidste ikke hvor mange dage det ville tage, hvor mange gange vinden ville vende og om vi måtte sejle på kryds fordi vi var i modvind, men han vidste hvor vi skulle hen.

Mens vi sejlede kiggede han efter pejlemærker, så han havde en idé om, om vi sejlede den rigtige vej. Han justerede sejlet, så vi fik mest mulig fart på og ind imellem gik det så hurtigt at min mor bad ham sætte farten ned.

Jeg elskede når det gik stærkt - det gjorde min far også. Men der var også noget helt særligt ved at ligge næsten helt stille og høre havet klukke under båden uden at vide, hvornår der kom vind igen næste gang.

Livet er en sejltur på mulighedernes hav

Når man tænker over det, så er livet på præcis samme måde. De fleste af os ønsker at være frie og ikke have planer, bare kunne gøre lige det vi har lyst til hele tiden. Men hvis vi ikke sætter sejlet og kursen og ved, hvor vi er på vej hen, så vil forandringens vinde hurtigt kaste os rundt fra sted til sted og vi vil højst sandsynligt slet ikke komme nogen vegne.

En ting er sikker! Der vil altid være noget der forandre sig.

Det kan være der starter en ny pige i klassen, der sætter skub i en masse ting. Det kan være din bedste ven flytter, eller du får en ny lærer, der ændrer på alting. Det kan også være større ting i verden, der sker, som ændrer dit liv. Alting ændrer sig hele tiden. Din krop er ikke den samme fra dag til dag. Det tager den 7 år at skifte ALLE dine celler ud. Så hvert 7. år er du faktisk et helt nyt menneske.

Alle de her forandringer kan gøre to ting. Enten kan de gøre os stærkere og mere sikre på, hvor vi vil hen og hvem vi er, eller også kan de gøre os svage og usikre og kede af det og få os til at tvivle på hvem vi er.

Sæt dit sejl og find ud af hvor du skal hen

Det der afgør om du bliver stærkere eller svagere af forandringerne er din indstilling til dem. Hvis du vælger at være offer og tænke at forandringerne er uretfærdige og forkerte, så er det lidt det samme som at sætte dig med krydsede arme midt i stormvejret på din båd og lade det være op til vinden om du ender ude i bølgerne eller ej.

Ja, du kan være heldig at stormen ikke er helt så slem og at du overlever og kan sejle videre dagen efter, men det vil ikke være som en stolt skipper, der kæmpede for at sætte sejlet og få det bedste ud af vinden..

Hvis du derimod ved, hvor du skal hen og vælger at se forandringer som muligheder for at lære noget nyt, så er du skipperen, der trimmer sejlet og holder hovedet koldt mens båden arbejder sig vej gennem bølgerne i retning mod dit mål. Du vil være stolt af dig selv og have lært, at du kan klare dig i selv det værste stormvejr.

Vinden kunne have blæst mig omkuld

Livet giver os stormvejr indimellem. Jeg ser det lidt som at vi lige skal testes, om vi nu også er stærke nok og har lært af vores fejl sidste gang. Når man først har overkommet en hård storm, så føles de næste knap så slemme og man vil muligvis kunne klare endnu værre stormvejr lettere, fordi man opbygger strategier til hurtigt at sætte sejlet.

For nogle år siden - faktisk en del efterhånden - var jeg ude i den værste storm jeg indtil nu har oplevet. Jeg var lige blevet færdig med en meget lang uddannelse og troede jeg skulle ud og tjene en masse penge og være lykkelig. Jeg troede dengang lidt på, at penge kunne købe lykke og at et job med en flot titel ville kunne gøre mig gladere..

Det skulle ikke gå helt sådan.

Jeg faldt og slog mit hoved meget alvorligt. Jeg syntes forandringen var uretfærdig og forkert og jeg kæmpede så godt jeg havde lært for at komme tilbage på benene og kunne arbejde igen. Det gjorde det hele meget værre og jeg endte med at være i genoptræning (læs: lave ingenting for det meste) i 2 år og da jeg kom ud på den anden side var jeg et helt andet menneske.

Jeg er 10.000 gange stærkere end jeg var dengang. Jeg kender mig selv langt bedre og ved hvad jeg gerne vil. Jeg har fundet ud af, hvad der får mit hjerte til at synge og jeg arbejder med det hver eneste dag. Jeg har lært at lykke er noget der kommer indefra. At frihed er helt valg, der kræver planer og mål. Og så har jeg lært at jeg kan hvad jeg vil og ting tager tid.