Mød din ambassadør – Esther

posted in: Ambassadører | 0

Vi har stillet vores ambassadører nogle spørgsmål, så du kan lære dem bedre at kende og måske få lyst til at komme og møde dem til yoga. Vores ambassadører er meget forskellige og har hver deres grunde til at yoga blev deres happy-place. Nyd læsningen..

Navn: Esther

Alder og klassetrin: 15 år, 9. klasse

Jeg begyndte til yoga, fordi …
Jeg ville gerne gå til noget hvor jeg bevægede min krop og blev smidigere og samtidig gøre noget afslappende og afstressende. Desuden lå der på det tidspunkt et yogastudie lige nede af gaden fra hvor jeg bor, så det var oplagt.

Min yndlings yogastilling er …
Jeg ved faktisk ikke hvad den hedder, men man ligger på gulvet og bøjer det ene ben, hvorefter man lægger det bøjede ben ind over det strakte så man twister maven/ryggen. Den er virkelig rar og afslappende. (Den hedder Universaltwist - rigtig kedeligt navn)

Hvis jeg skal beskrive mig selv med tre ord, vil jeg beskrive mig som …
Eftertænksom, medfølende, positiv

Fun fact om mig:
Da jeg var mindre lærte jeg mig selv at tale baglæns, og jeg kan stadig.

Min største drøm er …
At leve et liv, hvor jeg hjælper andre samtidig med, at jeg gør noget jeg kan lide.

Det bedste råd, jeg nogensinde har fået er …
Et citat min lærer engang fortalte mig: “If you want to go fast, go alone. If you want to go far, go together.”

Min største frygt er …
Luftalarmer. Så i bund og grund krig.

Den person, jeg ser mest op til er …
Min far. Han har en god uddannelse, et godt job, er meget intellektuel og klog, og så er han virkeligt god til at tale med mennesker.

Et godt venskab for mig er …
Et, hvor man kender hinanden godt nok til at kunne støtte eller trøste hinanden, og til at have det godt sammen, og også være i stand til at være uenige eller tale om ting, hvor man ikke deler samme standpunkt.

Det største, jeg har opnået, er …
At lære at acceptere mig selv, for den jeg er.

Jeg griner altid, når …
Jeg er sammen med en af mine veninder. Vi har det så dejligt sammen, og kan grine af alt muligt skørt.

Når jeg er alene, kan jeg bedst lide at …
Læse eller se Netflix. Jeg er tit virkeligt træt når jeg kommer hjem, og har bare behov for at lave noget der ikke kræver noget af mig, og ikke går galt hvis jeg skulle falde i søvn...

Min yndlingsbog er …
Åndernes Hus af Isabel Allende. Det er en familiekrønike der foregår i Chile, og handler dels om en rig familie hvor kvinderne er lettere synske, dels om det politiske styre i Chile i det 20. århundrede, og den er virkelig sjov, rørende og medrivende.

Det pinligste jeg har oplevet, er …
Da jeg var 11 og hjemme hos en veninde. Det var første gang, jeg var hjemme hos hende og vi sad på gulvet på hendes værelse. Jeg sidder i skrædderstilling, og lige pludselig slår jeg bare den største prut… Heldigvis fik vi begge to det største grineflip, og hun er stadig en af mine bedste veninder i dag, men det var stadig pinligt.

Jeg har dyrket yoga i …
2 eller 3 år tror jeg.

Yoga har hjulpet mig med …
At blive mindre stresset over små ting, og at have det bedre med mig selv.

Jeg elsker at befinde mig på …
Yogamåtten og på græs med bare fødder.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvem de andre ambassadører er, eller hvis du måske har lyst til at være en del af teamet, så kan du læse mere her.

Leave a Reply