Blød og bagenem banankage

posted in: Sunde tips | 0

header 2

 

Vegansk, frugtfyldt og knasende sprød…

Har du evig lyst til kage, men ønsker én som er lidt sundere, mere miljøvenlig, og måske dyrefri? Træd nærmere! Nu kan du opleve en banankage som er mere kalorielet end de traditionelle, og hvor man med ganske god samvittighed kan slikke skålen ren – nul æg = nul salmonella! Og så er den også spækfyldt med mørk chokolade…

Ingredienser

PIC 1

Tørre:
  • 200 g hvedemel (el erstat 100g med fuldkornsmel, hvis du vil nyde kagen med endnu bedre samvittighed)
  • 120 g brun farin
  • 100 g rørsukker (el brun sukker)
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk havsalt, knust mellem fingerspidserne
  • 2 tsk kanel

 

 

 


PIC 2
Våde:
  • 1 dl raps- el solsikkeolie
  • Saften og evt skallen fra 1/2 økocitron
  • 3 store el 4 små moste bananer

 

 

 

 

 

 

 

 

PIC 3

 

Knas:
  • 120 g nødder (teenYOGAspace anbefaler en smagfuld blanding af mandler/valnødder!)
  • 50 g mørk chokolade, evt med appelsin

 

 

 

 

 

 


Fremgangsmåde

Hæld de tørre ingredienser i en stor plastskål, og rør rundt til blandingen er ensfarvet – husk at udredde klumperne i farinen med en gaffel, hvis der er nogle. Bland herefter de våde ingredienser i en ny beholder (husk at mose bananerne til massen er klumpefri). Du kan nu hælde de våde ingredienser over i de tørre, og røre grundigt rundt – så hakkes de ‘knasende’ ingredienser, vendes i dejen med din ske, og kagen er klar til at komme i ovnen!
Lad den bage i 45min-1t ved 160 C. Så er den spiseklar! Vi garanterer i øvrigt at dit køkken nu dufter skønt af veganske herligheder – mon ikke det driver nogle familiemedlemmer ud efter en lille smagsprøve?
Denne opskrift er inspireret af en opskrift fra Danmarks egen veganer-guru, Månebarnet. Tag et kig her!
Hold øje med vores youtube-kanal, hvor der ganske snart vil ligge en lille reaktionsvideo af de, der har smagt på kagen…

Pssst… Hvis du vil have lidt ekstra guf på toppen, så se her:

Choko-flødeskum:
  • 1 brik soyafløde (kan købes bl.a. i Irma)
  • 2 spsk kakaopulver
  • 50 g flormelis

Pisk soyafløden til den er let og luftig, og fold nu de andre ingredienser ind. Voila! Spred det på kagen efter den har kølet af i mindst 30 min, og server evt med revet chokolade på toppen 🙂

 

image8.JPG image5.JPG

Leave a Reply