Partneryoga og akroyoga er MEGA sjovt og styrker jer sammen
Langt de fleste dage er yoga noget vi gør alene. Vi har vores egen måtte, hvor vi selv bevæger os igennem forskellige øvelser og tager kampen med vores ego helt selv. Men indimellem kan det være godt at blive revet lidt ud af sin egen navle og øve sig i at være sammen med andre på en styrkende og accepterende måde. Det er her akroyoga og partneryoga kommer ind i billedet.
Når vi laver partneryoga er det næsten altid noget vi gør fordi vi ikke kan alene. Mennesker har brug for hinanden og til mange af de rigtig gode stræk og de vilde ting vi lærer, der har vi brug for andre til at lige holde en fod eller støtte os hele vejen indtil vi kan balancere selv.
Når man starter med det kan det godt virke lidt grænseoverskridende at skulle være så tæt med andre, men efter det hele er kommet igang, så forsvinder det akavede og det bliver skide skægt... Undskyld jeg bander. Her er lidt billeder til at give gode ideer til græsplænen her i varmen. De færreste af os gider faktisk sidde stille på et tæppe og snakke. Det er meget sjovere at lege. For det bliver vi aldrig for gamle til!
Leave a Reply