Yoga pose: Supta Baddha Konasana

posted in: Yogastillinger | 0

Denne yogastilling er perfekt til at få din krop og dine tanker helt i ro. Du kan lave den på rigtig mange måder med store puder under knæ og ryg, dynen under knæene som på billedet, eller din helt egen version..

 

SÅDAN GØR DU:

Find alt, hvad du har af store puder og tæpper, så du kan lave den bedste opsætning til din krop. Du skal have noget til at støtte under dine knæ og gerne noget der kan løfte din ryg lidt op, så du ikke ligger helt ned. Det er dog helt okay også at ligge helt ned med ryggen på yogamåtten, hvis du synes om den version. 

  1. Hav alle dine ting inden for rækkevidde.
  2. Sæt dig foran din store pude eller det du har tænkt at have under ryggen.
  3. Placér dine fodsåler sammen og lad dine knæ falde ud til siden. Støt dine knæ godt med puder, så du ikke mærker noget stræk i inderlårene.
  4. Læg et tæppe over dine fødder, så du kan tage det med henover dig, når du lægger dig ned.
  5. Læg dig ned over din pude og lad skuldrene blive tunge, så brystkassen åbner sig lidt. Sørg for at du ikke mærker at det er hårdt for lænden. Du skal ligge behageligt. 
  6. Tag en øjenpude på, sæt uret til 10 minutter og dæk dig til med tæppet. 
  7. OBS: Når du skal ud af stillingen skal du rulle om på siden, så din ryg ikke får et chok. 

Leave a Reply