Yoga i Uganda

Skrevet af Kiri Weimann

Vejen ud til Bethany Centre i landsbyen Jungo i Uganda er fyldt med bump og støv. Vejen er lavet af grus og jord, så der kommer hurtigt huller i, når bilerne suser afsted og regnen styrter ned. Når man står oppe i bakkerne og kigger ud over landskabet kan man faktisk se støvet fra vejen stige op mellem træerne, så man ved altid hvor vejen er. Alt støvet betyder også at de fleste ting er lidt brune. Husene er dækket af støv, græsset, træerne, skiltene og tøjet.

Men herude i støvet ligger et sted fyldt med kærlighed. Skolen Bethany Centre startede som et lille hus med 30 elever støttet af en sød kvinde fra USA. I Uganda betaler man skolepenge og selvom det tit ikke er de store summer man skal af med, er der mange familier der ikke har råd til at sende deres børn i skole. Udover skolepengene skal forældrene også betale for skoleuniformen og bøger, blyanter og hvad man ellers skal bruge i skolen. Derfor kan eleverne gå gratis i skole på Bethany Centre. Der er endda elever der har mistet deres forældre, som også bor på skolen, så de kan få en sikker opvækst og et bedre liv.

En anderledes hverdag

Nu er skolen blevet stor. Der er fem bygninger der udgør klasselokalerne og kontoret og der går 650 elever på skolen. Nogle elever er kommet sent i skole, fordi forældrene ikke have penge, så der er stor forskel på alderen i de forskellige klasser. Hver klasse har 55 elever med kun én lærer, men herude på landet i Uganda går skoleinspektøren stadig rundt med et spanskrør, hvis nogen skulle opføre sig dumt. Nej, det er desværre ikke de spanskrør fra Tivoli...

For mange af familierne er det svært at få maden til at række, så skolen serverer en tynd majsgrød hver dag til frokost. Dem der kan skrabe 25 øre sammen kan købe et stykke dybtstegt kassava (en tør rodfrugt af en art) så de kan få fyldt maven lidt mere op. Dagligdagen er hård, men stemningen er fantastisk. Eleverne smiler og er glade og løber rundt og spiller bold med en hjemmelavet rund genstand rullet sammen af en masse plastikposer. Det er ikke altid, at den triller derhen, hvor man havde tænkt, men den fungerer.

En forbavsende velkomst

Den første dag vi var på Bethany Centre samlede skolelederen alle eleverne under det store mangotræ midt på græsplænen. I kor sagde de alle sammen: “You are welcome our visitor”. Jeg var helt forbavset over, at så mange børn på en gang også kunne klappe den samme rytme. Det er åbenbart noget de øver sig meget på, fandt jeg ud af. En god måde at få ro i klassen på, hvis alle klapper med. Vi aftalte at starte med en gruppe piger på ca. 13-14 år og ryddede et klasselokale, for fint skulle det være. Normalt ville jeg have lukket dørene og trukket gardiner for, så pigerne ikke følte sig udstillet, men det var ikke rigtig en mulighed. Alle lærerne var meget nysgerrige og ville se, hvad det var jeg kom med og de mindre elever sad i døråbningen og fulgte godt med. Pigerne klarede det rigtig fint, men vi gik hurtigt væk fra små hold på 10 og tog halve klasser på 20-30 elever, så alle kunne nå at få lov til at prøve hvad det var.

Da vi endelig nåede til at det var lærernes tur var de så ivrige for at være med at hele 13 ud af de 16 lærere mødte op til undervisningen. Lærerne fik en manual med teori om yoga, så de kunne forstå hvad det var de havde set ske med eleverne hele ugen. De fik også en grundig yogalektion, så vi kom igennem hele kroppen og deres kroppe også kunne forstå, hvad det var der var så fantastisk ved det hele. Mange af lærerne udtrykte stor begejstring og vilje til at lære mere og bruge det i dagligdagen - både i skolen og privat.

Unge ledere i Busia

Vejen til Busia, Uganda er noget længere, men knap så støvet og bumpet som vejen til Jungo. Busia ligger lige op af grænsen til Kenya og faktisk hedder byen både Busia på den ene side og den anden side af grænsen. De kunne nok ikke blive enige om, hvem der skulle have navnet. Fordi Busia ligger langt fra hovedstaden og købekraften i byen ikke er stor, så er det begrænset hvilke varer man kan få på markedet. Vi klarede os med tomater, aubergine og verdens største avocados.

I Busia samarbejder vi med organisationen ASHWA. Det står for Alliance for Sustainable Health and Wealth in Africa. Med Eric Omondi i spidsen kører organisationen kampagner og afholder workshops, der både skal gøre opmærksom på og undervise kvinder og mænd i vigtigheden af hygiejne under menstruation. I mange familier bliver pigernes hygiejnebind ikke prioriteret fordi de er for dyre og det har store konsekvenser for pigernes karakterer og videre uddannelse. Herudover er en af ASHWAs kerneområder at få befolkningen til at tage ansvar for deres egen sundhed og her passer yoga rigtig godt ind. 

Én lektion blev til tre

I Busia havde vi kun planlagt én enkel yogalektion, fordi vi lige ville se om der overhovedet ville komme nogen. Dem der var inviteret er de unge mennesker, som frivilligt arbejder for at løfte samfundet og skabe bedre forhold for de kommende generationer. De kalder dem unge ledere (youth leaders). Det gik over al forventning. Da vi startede ca. en time senere end vi havde planlagt (Ugandan time!!!) var der ikke engang fyldt i rummet, men i løbet af lektionen kom flere og flere til og vi endte med at have elever liggende på plastikposer forskellige steder i rummet.

Det var så stor en succes at vi måtte arrangere en ekstra lektion den næste dag og en workshop senere på måneden, hvor jeg kunne komme tilbage og undervise dem, der kunne være interesserede i at blive undervisere. Allerede nu kun 2 måneder efter har de stiftet en forening med vedtægter og ugentlige yogalektioner. Det er så fantastisk at opleve, hvordan det tager fat og hvordan en lille drøm pludselig er blevet til ramme alvor og virkelighed.

Fem uger var ikke nok!

Det stod hurtigt klart, at 5 uger ikke var nok til at få lært både de ivrige lærere i Jungo og den store gruppe af unge ledere i Busia at undervise i yoga. Jeg selv har dyrket yoga i mange år før jeg turde undervise i det, men dernede kaster de sig ud med hovedet først. Miriam der leder de ugentlige klasser i Busia har åbenbart klæbehjerne og underviser præcis som jeg har undervist hende, siger de. Jeg glæder mig meget til at kommer derned og give hende og de andre nye lærere endnu flere redskaber og træning i, hvordan de skal passe på deres elever.

Vi samler ind til turen lige for tiden og leder efter brugte yogamåtter, bøger om yoga og kapital til at kunne sende yogamåtter derned, betale udgifter og sørge for at så mange som muligt kan deltage i træningen i december.

Du kan hjælpe ved at dele vores kampagne og like projektets facebookside.