At give slip med taknemmelighed

posted in: Yogafilosofi | 0

At give slip med taknemmelighed

Skrevet af Anna Hovmøller Dinesen

I skrivende stund er der 9 dage til 2016. Jeg er altid helt rundt på gulvet op til nytår - ikke mindst på grund af julens strabadser, men så sandelig også fordi jeg nu skal til at forholde mig til et helt nyt år, og tankerne begynder naturligvis at kredse om dette velkendte udsagn: ”Nyt år, ny mig”.  Så længe jeg har kunne huske, har nytår betydet, at nu skulle alt ændres, jeg skulle lade årets problemer blive i det år, de opstod. Det nye år skulle simpelthen betyde, at nu skulle jeg fødes på ny. I bund og grund en fin tanke, men et fuldkommen umuligt ønske at indfri. Jeg har her i år heldigvis indset, at fortiden har været med til at danne mig og skabe hende, jeg er i dag, og uden den ville jeg ikke være mig. Det lyder utrolig klichéfyldt, men det er nu engang sandheden.  Selvfølgelig er der dele, jeg ønsker at lægge bag mig - bare glemme alt om, og så er der de minder, jeg ønsker at vende tilbage til. Men alle minder - både gode og dårlige hører til i min hjerne! For de har alle dannet mig eller gjort mig klogere på, hvem jeg er. 

Men vi mennesker er rimelig gode til at hænge fast i fortiden - når vi har det svært, tænker vi ofte på dengang, vi var glade, og vi savner måske mennesker, vi ikke længere er venner med. Men lige netop dette tankemønster gør, at vi ofte kan ende med at sidde fast i fortiden og glemme at nyde nutiden og groft sagt også glemme at leve vores liv. 

Shiva

Jeg selv er god til fodre nostalgien, men her i december har jeg indset, at fortiden er fortid af en grund. Hvis jeg var blevet ved med at være kærester med min ekskæreste eller gå på min gamle skole, så ville der ikke være plads til, at jeg kunne begynde på efterskole og måske få en ny kæreste - generelt ikke plads til at jeg ville kunne udvikle mig. 

Og det er helt klart en tanke, jeg synes, vi burde huske på i 2016 - at for at udvikle os må vi også give slip. Hvis vi skulle glemme det, er yogaen der heldigvis til at hjælpe os på vej.  Shiva (the destroyer) er et fint symbol på at for at få det mest optimale liv, må vi også give slip. Han bryder nemlig alle de dårlige ting ned, for at vi kan få plads til endnu bedre ting. Jeg har en lille Shiva figur, som jeg altid hiver frem, hvis fortiden trækker lidt for meget i mig. Han minder mig nemlig om, at hvis ikke visse ting var slut, så ville jeg ikke kunne få noget endnu bedre.

En påmindelse fra yoga

Hvis fortiden alligevel får taget over, mener jeg, at det er vigtigt ikke at give den for meget plads, men jeg ved også af erfaring, at det kan være svært. Der er yogaen god til lige at ”sige”: ”Hør her. Træk vejret, mærk dine fødder i underlaget, koncentrér dig om de bevægelser du laver i dette nu.”.  På den måde kan man, med yoga, altid blive mindet om, at nu er man her, nu trækker man vejret i sin stue og ikke i fortiden.

Nytårsforsæt?

Alt i alt handler det egentlig om at finde en god balance mellem at acceptere sin fortid, sætte pris på, at den har været der, men også vide at det er fortid af en grund, og at nu er der et liv, der skal leves i nutiden.

Så jeg foreslår, at vi i 2016, med taknemmelighed for det den har gjort for os, giver slip på fortiden, og hvis det er for svært, står yogaen altid parat med en hjælpende hånd.

 

Hvis du som Anna har brug for lidt hjælp til at give slip, kan du deltage i vores nytårsworkshop d. 23. januar, hvor vi skal arbejde med at give slip, lave vision boards og intentioner for det nye år! 

Leave a Reply